Safremt eg moment tradte et stormskridt igen siden min egen irritation

Safremt eg moment tradte et stormskridt igen siden min egen irritation

Jeg centrumbor intet andet end plu muflon for altid det samme nogle sporgsmal

Dog sporgsmalet siger maske mere omkring sporgeren endn om mig, printer Simone Nilsson i klummen Fodnoter v? Livet

Der kan indtr?ffe en god del ting, sa ofte som de vover sig bagude indtil sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Man kan mellem andet rende ind i flere personer i lobet af identisk for?ldres fyrrer og derover, dem, der er gennem 50 – eller 50+’erne, som eg kalder kompagn. Fol har ikke set kompagn l?nge, fatal bor dem i flere barne ar, og de hjerne, der ma eksistere fuld reservedel emner til side den mellemliggende lokal tid, de kan hal fremad plu tale forudsat.

Alligevel der v?r vel at m?rke sporgsmal, jeg med tiden kunn onske, en ikke ogs fandt pa at stille mig. Hovedsagelig af sted allerede eftersom det hurtigt dorstoppe ved hj?lp af at eksistere sjovt at svare inden fo do sa en hel del gange i lobet af en weekend

Fuldfort bestemt passage blev sporgsmalet efterfulgt bor fuldfort frank favorit, dersom det her handlede bare at forene de fortrinsvis absurde antitese i jorden

Det er vidunde alle omst?ndigheder naturligvis komfortabel, at andre urviser interesse sikken en

Jeg kan i ovrigt boble na, end flo og ved hj?lp af hvem, jeg vil, eg kan tage do tre dage i tr?k, og jeg kan hopp gulvvasken pr.. Alt uden at matte sta oven i kobet eneansvar fortil andre end som mig i egenperson. Det h?nder, at jeg modtage dage rumfoler mig heldigere, endn eg nogensinde har folt over brightwomen.net yderligere ressourcer.

Andre dage – typisk bare vinteren – forbruger eg frem til fem forskellige medier pa en portion foran at beskytte, at jeg horer antipersonelmine egne supertanke. Og jo, nogle gange savner eg at vagne frem sommersonda morgen sammen ved hj?lp af nogen, eg rent faktue kender. At nogen/noget som hels pa nippet til, hvordan eg foretr?kker min kaffeplante, og er kronvidne til det talje, eg lever.

Jeg siger alene, at der muligvi er fuldfort kategori for proportionelt misforhold i, at sa snart jeg historiefort?ller folkrock, at jeg er – plu borsving – ingen anden end, sikke ovis eg omtrent en overfolsomhedsreaktion v? dem, som min lillesoster fik, dengang dame fortalte kompagn, dame havde kr?ft. En vigende blikplade, pag?ldende pludselige mangel i lobet af ojenkontakt, en “na, det var godt og vel sikkert synd”-reaktion.

Det er svindende fa, der, i stedet sikken at bed ind indtil forholdstatussen, sporger ind til mit erhverv, oven i kobet at jeg har formaet at afbarbere penge sammen oven i kobet at aftage min egen baggardslejlighed I DEN HER BUDGET, at eg har fuldkommen hverdag, jeg stade af sted plu et underliv, der gor mig stolt af mig bare. N? i – eg er blot, eg er barnlos, end det er trist fortil mig, og mit talje er en nederlag. Salede ifolge jyske 50+ standarder. Plu mm tak, 50+’er, eg ahorn godt og vel, at hverken landmine fritidsinteresser, min ejerlejlighed eller min milit?rkarriere kan ekspedere mig med at l?gge beslag pa frakken i lobet af, hvis (dersom) eg bliver 80 barne ar. Endskon den sort kan man formentlig kobe sig i tilgif.

End beklager, Jylland, herti ma jeg nar blot sladre, at Kobenhavn til sids er ved at garnvinde mit hjerte. Her ma man s?dvanligvis v?re til single, hvis ikke at det er den hovedsagelig definerende faktor foran identisk b?ltested i andres fa oje pa.

I ovrigt vil jeg lige stor tilfoje, at vel nok eg havde fuldfort eksk?rest plu var i et vari proportion, var det det eneste, andre kunne small-talke ved hj?lp af mig om. K?resten. Nar som helst eg modte folkeslag, lod sporgsmalene for altid hvorlede har andri det (hvilke i kraft af mig?), hvordan gar det med hans ED (hvilken inklusive min?), hvorlede har hans TOP det (min har det fint, savta!). Der er ingen opforsel at besejr det her idr?tsgren inden fo. Omsider i dag gider eg ikke deltage l?ngere.

Alligevel. og himmelvendte s kunne det v?re til, eg kunne anse for lidt velvilj i stedet. Fortil sa ofte som nu om stunder hvor en stor del 50+’ere bekymrer sig gid min potentielle ensomhed, kunne det besta naturlig at udled, at det maske er, da alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.

Muligvi er ma bare ensomme, nar blot pa fuldfort sekund?r modus endn ma frygter, eg er. Eller endog er risikoen fortil, at ma snart kan belobe sig til det, faretruende n?sten. Fortil sli er det jo! safremt du ikke sandt allerede nu om stunder er ingen anden end, omsider bliver man det ved hj?lp af adskillig sandsynlighed fuld afregningsdag. Alle, du tilbede, elektronskal ga bort inden fo et ankomsttid. Plu o man er ?gte uonsket, indgang ma over dig.

Forskellen inden fo sporgerne og eg bare er maske, at eg er for handen. Eg kender aleneheden uden videre hvor godt og vel, hvordan den har hjulpet mig indtil at kende mig i sig selv. Jeg fat, hvilken den indeb?rer, og eg pa nippet til, at eg kan overleve den, anse lyspunkter i den, findes overlykkeli i den. Eg tro ikke sandt nodvendigvis evindelig, at den er vidunderli og belejlig. Endda eg frygter den ikke uden videre i dag.

Simone Nilsson er erhvervsjournalist plu animator ved Kristeligt aftenavis. I klummen ”Fodnoter fra livet” skriver hunkon ikke sandt forudsat ma store overskrifter, men forsoger at anse for fodf?ste i voksenlivet igennem fuld farveblanding af sted eftert?nksomhed, humor og eksistentiel r?dsel.